torsdag den 22. november 2007

Work duty



Vi slider stadig hver dag fra mandag til fredag med vores opgaver (nogle mere end andre). Da vi har været her mere end halvdelen af tiden er det blevet tid til at skifte opgaver. Som I ved er jeg i køkkenet om aftenen så jeg skal ikke skifte da Olivier synes det er for besværligt at skulle lære det hele en gang til - selvom der nu ikke rigtig er noget at lære. Det er bare godt for mig for jeg kan godt lide mine opgaver. Hende der står for rengøringen har fået et rengøringsflip her midtvejs så hun vil at vi skal gøre rigtig grundigt rent denne gang. Dvs. at vi skal rense alle stolene, pudse vinduerne, rengøre radiatorerne, fjerne spindelvæv osv. Jeg gør rent i klasse lokalet hvilket er et meget stort rum øverst oppe. Jeg har gjort rent i ca 5 timer deroppe og er stadig ikke færdig. Fordi rummet er så stort bliver selv de simple ting pludselig mere kompliceret så som at fjerne spindelvæv. Der er meget højt til loftet så jeg måtte bruge en lang stang for ovehovedet at kunne nå det nederste af spindelvævet. Jeg er heldigvis snart færdig med den grundige rengøring så det bliver noget nemmere. Jeg har været så træt hele denne uge fordi jeg har brugt så meget energi på at gøre rent i klasselokalet og er gået direkte derfra til køkkenet for at lave mad. Vores mad er heldigvis ikke så kompliceret. Vi får som regel suppe til forret og derefter noget færdiglavet mad der bare skal i ovnen. Det er nemt men ikke altid så lækkert. Til dessert får vi æbler, yoghurt eller hvis vi er heldige noget lækkert som Danielle (hende på billedet) har lavet fordi hun keder sig. Hun er helt klart medvirkende til at alle tager på i vægt men det er kun positivt for hun laver nogle virkelig lækre desserter!! Det kommer jeg til at savne i Israel da vores madbudget er mere stramt end her..

Ingen kommentarer: